Om studiet
Over 10.000 danskere får årligt indopereret en ny hofte. Den smerte, der forvoldes patienten i forbindelse med sådan et indgreb, er vigtig at behandle effektivt. Des bedre smerterne håndteres umiddelbart efter operationen, des hurtigere kan patienten genoptage daglige gøremål, hvilket på længere sigt giver det bedste resultat.
Opioider (fx morfin, oxycontin m.fl.) anvendes hyppigt ved smerter, og derfor også ved hofteoperationer, da disse stoffer er stærkt smertestillende. Desværre har de en masse uhensigtsmæssige bivirkninger (som fx afhængighed, overdosering, forvirring, fald etc.), og derfor bør de anvendes så lidt som muligt. I USA vurderes det, at opioider er årsag til 1 ud af 65 dødsfald, og antallet af dødsfald associeret med opioider er steget med 345% på 15 år.
Forbruget af opioider i Danmark ligger langt højere end i de øvrige nordiske lande, og i Sundhedsstyrelsens kortlægning over opioidforbruget i Danmark, anslåes det, at 3-5 % af danskerne anvender opioider regelmæssigt eller fast.
De mange uhensigtsmæssige bivirkninger, som et opioid-forbrug medfører, er ikke kun et problem for den enkelte patient. Opioid-relaterede bivirkninger afstedkommer også en stor sundhedsøkonomisk belastning, og der er derfor en klar samfundsmæssig gevinst ved at nedbringe forbruget. Derfor ser vi et stort behov for forskning i smertebehandling uden opioider.
Den basale smertestillende behandling efter en hofteoperation består de fleste steder af helt almindelige smertestillende håndkøbspræparater som paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex etc.) og ibuprofen (Ipren, Ibumetin etc.). Man har længe vidst, at præparaterne virker smertestillende hver for sig, men et nyligt studie (PANSAID, Thybo et al., JAMA 2019) har vist, at man ved at kombinere præparaterne kan nedsætte opioid-forbruget hos patienterne i det første døgn efter operationen. Patienter, der fik begge præparater havde også mindre ondt. Selvom patienterne stadig havde behov for opioid efter operationen, så tyder resultaterne på, at man kan mindske dette behov ved at kombinere forskellige typer af såkaldte ikke-opioide smertestillende præparater.
Dexamethason er et velkendt binyrebarkhormon. Binyrebarkhormoner har generelt et blakket ry i befolkningen, men disse stoffer besidder mange ønskelige effekter, og de trælse bivirkninger, som man til tider ser, kommer primært efter langtidsbrug (ugevis eller længere). Derudover bruges dexamethason allerede under adskillige operationer, fordi det forebygger kvalme og opkast efter bedøvelse. Tidligere studier har antydet, at dexamethason også har en smertestillende virkning, men denne er endnu ikke klarlagt. Denne virkning vi gerne være med til at belyse.
Med RECIPE efterstræber vi at tage næste skridt mod en bedre og mere sikker smertebehandling efter operation. Derfor ønsker vi at undersøge en ny kombination, der aldrig før er systematisk undersøgt - kombinationen af paracetamol, ibuprofen og dexamethason. De tre præparater er velkendte og velafprøvede, men der mangler bevis på den smertestillende effekt, når de bruges sammen.
Hvis det viser sig, at kombinationen af tre præparater kan sænke opioid-behovet og nedsætte smerter i forhold til en kombination af blot to af præparaterne (fx paracetamol + dexamethason eller ibuprofen+dexamethason), så bliver vi i stand til at anbefale en ny smertebehandling som standard. På den måde håber vi at kunne mindske forbruget af opioider for den enkelte patient og bedre det generelle efterforløb for hoftepatienter.
Der er også potentiale for, at positive resultater kan overføres til andre operationstyper. I så fald vil det medføre fordelagtige effekter for en endnu større patientgruppe, og det vil mindske omkostninger i et kronisk presset sundhedsvæsen.